Forretningsbetingelser
Ankomst og afrejse
Indtjekning finder sted mellem kl. 14.00 og 21.00 medmindre andet er aftalt på forhånd. Hvis man vil ankomme senere, skal det aftales med receptionen. Du kan ringe direkte til os på 98 92 53 29 eller skrive en e-mail på info@hjoerringkro.dk.
På afrejsedagen skal udtjekning ske senest kl. 11.00 medmindre andet aftales på forhånd.
Garanti for sen ankomst
Hvis reservationen ikke er betalt via bankoverførsel før ankomst, skal reservationen garanteres med kreditkortoplysninger. Ved udeblivelse er kroen berettiget til betaling for minimum 1 nat pr. værelse.
Ændringer
Hvis reservationen er foretaget direkte hos os, skal ændringer oplyses via telefon eller e-mail.
Du kan ringe til os direkte på 98 92 53 29 eller skrive en e-mail på info@hjoerringkro.dk.
Ved reservationer gennem anden online portal skal ændringer foretages via den brugte portal.
Afbestilling
Ophold på én til to overnatninger
Kan annulleres op til tre dage før ankomst med tilbagebetaling af hele beløbet – dog fratrækkes et administrationsgebyr på kr. 100,- pr. bestilt værelse. Annulleres aftalen ikke inden tre dage før ankomst, er aftalen bindende, og der betales for hele det bestilte ophold samt eventuelle bestilte ekstraydelser.
Ophold på tre eller flere overnatninger
Kan annulleres op til syv dage før ankomst med tilbagebetaling af hele beløbet – dog fratrækkes et administrationsgebyr på kr. 100,- pr. bestilt værelse. Annulleres reservationen ikke inden syv dage før ankomst, er aftalen bindende, og der betales for hele det bestilte ophold samt eventuelle bestilte ekstraydelser.
Afbestilling af grupper/konference
Ved afbestilling af grupper og konferencer henviser vi til rammeaftalen fra Horesta. Den kan læses på følgende link: https://www.horesta.dk/media/1931/rammeaftale.pdf
Generelt
Morgenmad
Morgenmad bliver serveret i hverdage fra kl. 06.30-9.30. Weekender og helligdage fra kl. 08.00-10.00.
Du skal oplyse hvornår du ønsker morgenmad til personalet ved indtjekning. Ønsker du at ændre tidspunkt for morgenmad ved et ophold over flere dage skal receptionen have besked.
Rygning
Hotellet er 100% røgfrit, og det er derfor ikke tilladt at ryge indenfor på hotellet. Hvis der bliver røget på værelserne, pålægges et gebyr på kr. 3.500,- pr. ophold. Der er opsat rygeområder på hotellets udearealer.
Kontakt
Receptionens åbningstider
- Mandag-fredag: 06.30-21.00
- Lørdag-søndag: 08.00-21.00
Telefon: (+45) 98 92 53 29
E-mail: info@hjoerringkro.dk.
Vi glæder os til dit ophold.
Nøgler
Ved ankomst får alle gæster udleveret en nøgle til værelset, som skal afleveres til receptionen ved afrejse. Mistes nøglen, betales kr. 150,- som erstatning.
Ved ankomst efter kl. 21.00 lægger receptionen nøglen ud på receptionsbordet forud aftale med gæsten.
Afrejser du før kl. 06.30 lægges nøglen på receptionsbordet.
Betalingsbetingelser
Ved forudgående aftale kan fakturaen fremsendes på e-mail mod et pålagt gebyr på kr. 40,-. Der sendes ikke faktura til udlandet.